Sensitive børn kan være 

udadreagerende og temperamentsfulde

Der har været megen tale om særligt sensitive børn den seneste tid. De sensitive børn opfatter, føler og bearbejder kraftigere end de fleste. Der er ifølge forsker Elaine N. Aron cirka 20% af en årgang der er særligt sensitive. Sensitiviteten kommer i forskellige grader og kan vise sig på forskellige områder.

 

Børnene karakteriseres ofte som værende tænksomme, bekymrede, afventende, indadreagerende, tilbagetrukne og stille. De bryder sig ikke om at deltage i vilde lege, og de er ikke meget for at være i centrum. De særligt sensitive børn kan derfor have svært ved at leve op til gængse forventninger om deltagelse i fodboldkampe og om at skulle fremlægge for sin klasse.

Børnene er typisk ikke de børn der klatrer op i toppen af æbletræet. Som indædt diskuterer spillets regler med sine kammerater, eller som afbryder læreren midt i undervisningen.

 

Aron mener at der findes en gruppe af sensitive børn, som er temperamentsfulde og udadreagerende. Disse børn adskiller sig fra andre sensitive børn ved at være højrøstede, fysisk aktive, have uro i kroppen, være afbrydende og dominerende.

I USA er denne type af sensitive børn blevet beskrevet udførligt af børnelæge William Sears, men i Danmark er begrebet nærmest ukendt. 'Signalstærk' er den danske betegnelse. En betegnelse der er valgt, fordi den fint beskriver hvad signalstærke børn først og fremmest er; Nemlig tydelige - med evne til at give stærkt udtryk for deres følelser. 

 

Signalstærke børn er intense, nysgerrige, højt talende, vedholdende, viljestærke og intelligente. Det er dem der altid klatrer højest op i æbletræet. Som diskuterer alverdens ting med både kammerater og lærere, og som meget ofte afbryder midt i timerne fordi de er så engagerede.

Når signalstærke børn får for meget og bliver overstimulerede, så bliver de ikke tilbagetrukne, som de fleste sensitive børn gør. I stedet bliver de larmende og hyperaktive.

Når de får skæld ud, hvilket de desværre ofte gør, så bliver de motorisk urolige eller begynder at tale som et vandfald. Det er børn der sidst på dagen farer rundt og larmer på gangene i SFO’en.

Det er børn som får voldsomme og hyppige vredesudbrud. Som ikke kan sidde stille på stolen og som har meget svært ved at falde i søvn om aftenen.

 

Det kan være vanskeligt at få øje på det sensitive karaktertræk hos dette temperamentsfulde og sensitive barn, og derfor er børnene i overhængende risiko for at blive opfattet, som irriterende, forstyrrende, uartige eller i bedste fald, udfordrende.

Det er ikke alle folkeskoler, vuggestuer eller børnehaver har overskud til børn, som er voldsomt entusiastiske og aktive. Der er få voksne per barn og der skal undervises bredt. Der er ikke altid plads til et barn, der er meget spørgende og som har krudt bagi.  

 

Signalstærke børn har store følelser, som de selv har svært ved at rumme. Og de har mange store følelser, for de kan blive meget påvirkede af helt almindelige dagligdagsting. De har ikke brug for medicin eller specialklasser, men for en anerkendende og støttende tilgang, der hjælper dem med at rumme og håndtere egne tanker og følelser. Både i hjemmet, børnehaven og i skolen.

 

Det er meget ærgerligt når signalstærke børn stemples som klassens problembarn, for børnene har nogle enorme ressourcer at byde på. Disse ressourcer kan udmønte sig både negativt og positivt. Hvis forældre, pædagoger og lærere ser at disse børn ikke er forstyrrende med vilje, så kan der påbegyndes et yderst givende samarbejde mellem barn og voksen.

En anerkendende og accepterende tilgang til disse børn kan medføre positive oplevelser for alle parter. Børnenes store følelser og engagement er styrker og kompetencer, som kan gavne hele klassen eller institutionen. Det er børn som kan vokse op og blive fremragende nytænkere og ildsjæle.