Brevkassen

Jeg får ofte stillet spørgsmål fra udfordrede forældre og det er rigtig dejligt at så mange forældre så gerne vil arbejde for at skabe en familie med plads til alle. Men desværre er det svært at nå at svare alle, så prøv at se om der er nogle af nedenstående brevkassesvar som kan bruges inden I skriver.  

Ulykkelig når hun kommer hjem
16 mdr

Kære Anja,

 

 

Min mand og jeg, har netop fundet ud af, at vore dejlige lille pige,

formentlig, er en pige som er signalstærk/ eller særlig sensitiv. Vi har i de 16 måneder, hun har levet kæmpet med, at finde ud af hendes behov, vi er endnu ikke i mål, men blev lettede da vi opdagede at hendes mønster/ reaktioner er helt normale for disse børn. Vi er nu i en fase hvor vi forsøger (igen) at tænke anderledes, men bliver ofte både forvirret og usikre, for hold op hvor er det hårdt. Vi kunne nikke genkendende til alle punkter for dette karaktertræk (kendetegn), med undtagelse af sovemønsteret.

 

Vi er (hvis vi selv skal sige det), 2 forældre med (normalt) meget overskud som ønsker og fokusere på, at hjælpe vores lille pige, til at blive gladere og roligere i hverdagen. Dog oplever vi nu, at være meget nedslidte og usikre, i forhold til at takle forskellige situationer. Vi oplever konstant at, det som virker den ene dag ikke virker den anden osv.

 

Vores pige betegnes af pædagogerne i vuggestuen, som et nemt barn, som udvikler sig fint, spiser flot og meget, er intelligent i forhold til hendes alder, men som også kan være temperamentsfuld.

 

Lige så snart vi træder ind ad hoveddøren hjemme, starter balladen. Hun er ulykkelig, græder, piver, siger nej, slår, kaster sig på gulvet, kaster med sit legetøj, vil op til mor for derefter, at ville ned igen. Disse reaktioner overlapper ofte hinanden. Dette mønster viser sig hverdag (weekenderne er som regel ikke så slemme), i højere eller mindre grad og nogle dage kan det stå på, lige ind til hun skal sove.

 

Det eneste der fungere nogenlunde er hendes sovemønster. Hun græder lidt når hun skal i seng, men kan selv falde i søvn og vågner om natten, max mellem 2-3 gange og kan også sove hele nætter uden at vågne. Hendes eftermiddagslur, fungere også fint og hun har ingen problemer med, at falde i søvn i barnevognen.

 

Vi føler som forældre at, vi har forsøgt alt og lægger nye planer om aftenen, hvis vi oplever at noget ikke fungerer. Vi er i det hele taget meget opmærksomme og taler hver aften om hvordan dagen er gået og hvad vi eventuelt kunne gøre bedre/ anderledes. Vi har siden hun var 4 måneder haft faste rutiner, som vi stadig overholder. Derudover forsøger vi at give hende ALT vores opmærksomhed i hendes vågne timer, vi læser, synger, danser, kysser og krammer, taler, bærer hende når hun ønsker det og forsøger at inddrage hende i hverdagens gøremål. Nogle dage er rigtig gode, men ofte er vi helt på bar bund og føler os usikre og at vi intet kan stille op, for at gøre hende tilfreds. Og ja, vi skælder også ud, hvis vi oplever at hun er helt urimelig eller at det bare bliver for meget, vi er jo også bare mennesker.

 

Vi har i den grad brug for nogle råd til, hvordan vi kan håndtere situationerne, for der er intet andet vi ønsker end, at vores datter er glad og lykkelig. Hvad kan du anbefale, at vi gør? 

 

Jeg vil desuden lige nævne at, vores datter er ørebarn med dræn i begge øre og at hun ofte lider af mellemørebetændelser, dog har vi haft 2 måneder uden, hvilket nok skyldes årstiden og styrkelsen af hendes immunforsvar.

 

På forhånd tak fordi du ville læse denne mail og tak for hjælpen.

 

 

SVAR:

 

Kære jer

 

Først vil jeg sige at I lyder som om I er nogle rigtige dejlige forældre, som formår at samarbejde - Det lyder som om I taler om tingene og faktisk er rigtig gode til det. Det er en stor gave i har i hinanden på denne måde, så husk at give jer selv og hinanden et stort skulderklap.

 

Det er SÅ hårdt med et ekstra krævende barn. Selv de mest overskudsagtige forældre kan få for meget, når de har et signalstærkt barn. Det er ikke kun barnet der kræver en del, men også det at skulle forholde sig til en helt ny måde at tænke på og måske at skulle finde sin egen vej, fordi de ting der står i bøgerne slet ikke virker for jer. Som du selv skriver, så er et af kendetegnene for de signalstærke at de er uregelmæssige… dvs. at det der virkede i går, ikke virker i dag. Det har noget at gøre med børnenes skift i følelser og også med deres sensitivitet. De bliver nemt overstimulerede og kan derfor være uforudsigelige. Som forælder til en signalstærk må man forsøge at følge med på bedste vis. Heldigvis fortæller børnene os ret tydeligt hvad de har brug for.

 

15-16 måneders alderen indeholder et meget stort udviklingsspring. Det er en alder hvor barnet begynder at blive meget mere bevidst om egne kontra andres følelser, men samtidig har hun stadig meget svært ved at forstå det. Derfor begynder hun så småt at undersøge hvad der egentlig sker når hun har en anden mening end jeres (er det tilladt? Kan mor og far forholde sig til det? Kan jeg godt have en anden mening og stadig være elsket af mine forældre?) Alle børn gennemgår denne fase og alle forældre bliver usikre på sig selv (har i hvert fald endnu til gode at møde en som ikke gør). Denne selvstændighedsalder bliver tydeligere og tydeligere gennem de næste par år;  og for sensitive/signalstærke børn er den ekstra voldsom fordi disse børns følelser er så store, og så svære at rumme for børnene selv. Derfor er det selvfølgelig ekstra hårdt at være forælder til et signalstærkt barn i selvstændighedsalderen.

Forældres fornemste opgave i denne sammenhæng, er at være tydelig uden at være afvisende eller fordømmende. En tydelig forælder tager udgangspunkt i sig selv: ”Jeg vil ikke have at du smider maden på gulvet”.  En tydelig forælder hjælper barnet med at finde bedre måder at vise sin utilfredshed på: ”Du kan trampe med fødderne hvis du er sur” (og viser det samtidigmed egen krop).

En tydelig forælder har nogle klare værdier (regler),som de tror på, men ikke så mange at barnet ikke kan leve op til det. Et barn på 16 måneder skal ikke have ret mange nej’er i løbet af en dag. De vigtigste nej’ er i denne alder er dem hvor barnet kan komme til skade; ”NEJ – ovnen er varm”. Husk at sige sandheden. Hvis ikke ovnen er varm, så lad være med at sige ’nej’ på det tidspunkt. Lær i stedet barnet at kende forskel. De kvikke børn, som de signalstærke jo meget ofte er, vil meget hurtigt finde ud af at mor/far ikke er til at regne med, hvis I ’lyver’.

 

Det er meget typisk sensitive og signalstærke børn at reagerer når de kommer hjem fra institution. De har holdt på sig selv hele dagen og været en smule anspændte og fået rigtig mange indtryk. Det behøver ikke være negative indtryk- også positive oplevelser kan blive for meget i de småhoveder. Når børnene kommer hjem slapper de af og kan pludselig mærke hvor trætte de er. Nogle større børn fortæller om kvalme, svimmelhed eller hovedpine. En lille pige på 16 måneder forstår slet ikke hvorfor hun pludselig får det skidt, og så er det hun begynder at pylre og pjevse. Præcis som det syge barn, har hun brug for nærhed og omsorg. Så vær opmærksom på at give hende denne nærhed. Mange af vi voksne synes vi skal nå en masse når vi kommer hjem. Denne travlhed smitter af på børnene. Øv jer i at sætte jer sammen med jeres datter når I kommer hjem. Se lidt tv eller læs en bog. Hvad som helst der er roligt og afslappet, og allerhelst noget som gør at I kan være i tæt fysisk kontakt, for berøring beroliger meget. Gør det til en vane at sætte jer roligt sammen hver eneste dag når I kommer hjem. Det er nemlig også noget jeres datter skal kunne bruge selv senere hen.

Nogle signalstærke børn kan have svært ved at drosle ned. Det er vigtigt at I som forældre er tydelige og bliver ved med at insistere på at kontakten den første halve time efter hjemkomst handler om noget stille og roligt. Med tiden lærer barnet at holde af denne ’hyggetid’ sammen med mor eller far.

Giv meget gerne lidt massage/strygninger op og ned ad arme og ryg, eller sig og nus jeres datters fingre lidt. Vær opmærksom på at det ikke må kilde, for så bidrager det i stedet til mere overstimulering.

 

Når jeres lille pige er i tvivl om hvad hun ønsker (vil op og så alligevel vil ned etc.) så er det tegn på overstimulering og måske også noget af selvstændighedsalderen. Det er svært at skulle øve sig på at have egne meninger, for hvad er det egentlig man ønsker. Mange signalstærke bliver meget frustrerede fordi de ikke kan beslutte sig. Hjælp hende i de situationer ved at tage beslutningen for hende eller give hende to valgmuligheder – ”Rød eller blå kop?”. Når I tager beslutningen for hende fordi hun er alt for træt til at tage stilling til noget selv, så vær opmærksom på at det ikke skal være en straf, men bare en guide: ”Så…nu vil jeg ikke bære dig mere, men vi kan sætte os ind og læse en bog sammen” eller ”Nu bestemmer jeg at du får den røde kop og så hælder vi noget lækkert koldt vand i”.

 

Man må gerne blive vred i denne alder.  Fortvivlelsesanfald er næsten uundgåelige. Børn i denne alder ved ikke hvornår noget er vigtigt eller uvigtigt – de mærker bare fortvivlelsen. Når det hele ramler inden i det lille hoved, så har hun brug for at I voksne viser at I har styr på det hele. Forsøg derfor at udstråle at alt er ok. Sæt jer evt. ved siden af det vrede barn og stryg hende lidt over ryggen (hvis hun vil have det). Lad være med at bagatellisere eller skælde ud – Bare vær der for hende, mens hun stille og roligt finder sig selv igen. Nogle gange kan det være svært for os voksne at lade være med at blive for involverede i barnets følelser, men husk at det er din datter der er vred – ikke dig!. Giv dig selv (og din datter() et mantra i stedet: ”Shcyyy….om lidt bliver det bedre igen”. Gentag det om nødvendigt om og om igen. Med tiden sætter ordene sig i dit barns hoved og hun begynder at bruge det til at styre sine egne følelser med.  Husk på, at for børn med så store følelser, er det nødvendigt at de får ’trænet’ mestringen af følelserne. De har virkelig brug for at træne meget og mange gange. Så hver lille nedsmeltning er en øvelse.

 

Det skal dog siges at hvis der er rigtig mange fortvivlelsesanfald i løbet af en dag, så kan det være at barnet har for meget at slås med. Det kan være at vuggestuen ikke giver nok mulighed for pauser, eller at dagen er for lang for hende. Så forsøg at holde lidt øje med hendes dag uden for hjemmet også og prøv om ikke personalet har lyst til at prøve en ny rutine af, hvor jeres datter får en halv times ro om eftermiddagen eller formiddagen (helst begge). Med ro menes der at hun er et sted uden en masse indtryk. Dvs. Uden larmende børn, der kan falder over hende eller tage hendes legetøj – og uden en masse legetøj og børn der farer omkring i baggrunden. Nogle børn i denne alder elsker at få lov til at sidde i sin barnevogn/sovevogn med en sut og et par få stykker selvvalgt legetøj. Målet er at hun med tiden selv skal kunne bede om sådan en pause. Andre har brug for lidt tid med en pædagog, der tager hende på skødet og kigger på billeder eller i bøger (men i et stille rum).

 

Alle forældre får for meget af og til – Ingen er perfekte. Og det er absolut heller ikke målet. Børn kan ikke spejle sig i perfekte forældre for dem kan de ikke leve op til; og slet ikke hvis det er et temperamentsfuldt barn. Men også forældre kan have gavn af at øve sig i at håndtere egne følelser – præcis som børnene. Det kan nogle gange være lettere at rumme sorg og vrede hos de små, når man ved hvor svært det er for én selv at mestre det selvsamme J Øvelse gør mester for både voksne og børn.

 

Jeg synes I lyder som nogle fantastiske forældre som vil jeres barn det allerbedste, og det er forudsætningen for at det hele kan lykkes. Glæd jer over at I lærer så meget nyt om jer selv, og verden, af jeres lille datter – Hun lyder som en sprudlende, stærk lille én, som nok skal vise vej.

 

 

Hilsener fra

Anja Sigvard Nielsen

 

 

Er min dreng signalstærk?
6 mdr

Jeg har en lille dreng på 6 måneder og min kæreste og jeg taler tit om der måske var noget i vejen med ham.. Men nu tror jeg at jeg ved hvad det er.

 

Han har fra fødslen været meget bestemt og vågen. Han sov 10 minutter hver anden time de første to måneder, og min sundhedsplejerske sagde at han nok bare var sådan. Han ville kun sove i sin mors arme, mens jeg gik rundt med ham. Barnevognen skulle bevæge sig ellers sov han ikke og sover nu slet ikke i barnevognen. (Sætter sig op og kigger ud)

 

Han er hele tiden i bevægelse. 6 måneder gammel, kravler, rejser sig og sætter sig op selv. Det tager lidt over 2 timer at få ham til at sove og han vil ikke ligge alene. Leg på gulvet skal foregå mens mor eller far sidder på gulvet med ham ellers bliver han sur.

 

Min kæreste har en stor familie og når de er på besøg bliver han helt anderledes, siger ikke noget, bevæger sig ikke eller noget som helst. Han bliver et helt andet barn. Han skriger hvis de holder ham eller hvis de taler for højt. Der går flere timer før han sover hvis vi hat haft besøg.. Han elsker at være ude og handle og smiler og griner, men når vi er hjemme igen er han bestemt i hvad han vil og svær at gøre tilpas.

 

Han vågner tit om natten og skriger, men er ikke vågen. Han ruller rundt i sengen og ligger heller ikke stille selv om han sover. Derudover vil han også ammes tit, og sluger meget luft.. Sundhedsplejersken sagde det nok var fordi hans tungebånd skulle klippes og det blev det også, men det har ikke virket.

Han vil kun spise grød og mos hvis han selv får lov til at holde skeen. Hans sprog er meget udviklet synes jeg, han siger mama til mig, baba til sin far og har mange sammenhænge mellem ord og kroppen. Hvis jeg siger kom, løfter han armene op som om han ved jeg tager ham op.. Han er meget længere fremme end andre børn på 6 måneder..

Er han signalstærk eller andet?

Mvh en meget udmattet og forvirret mor :)

 

 

SVAR:

 

Hej  udmattede mor

 

Ud fra din beskrivelse af din lille dreng lyder det som om du har en vaskeægte signalstærk :)

 

Vågen og bestemt

Keder sig hurtigt

Uregelmæssigt søvnmønster og korte lure

Spiser uregelmæssigt og voldsomt (og sluger derfor en masse luft)

Søvnterror om natten og urolig i kroppen

Brug for tæt kontakt til mor

Sensitiv overfor oplevelser, lyde og andre mennesker

Kvik og fremmelig – endda meget fremmelig når han allerede har ord og kravler

 

Kan godt forstå at du er forvirret og udmattet. Det er så utrolig hårdt at have et barn med så megen energi og vilje. Det er forvirrende fordi barnet kan være rigtig svær at læse, når han vil så meget, som han egentlig ikke kan holde til, så hans signaler kan ofte blive blandede.

 

Det er svært at have et signalstærkt barn, når de fleste man møder ikke kender til det du gennemgår og måske endda kommer med råd, som får dig til at blive i tvivl om dig selv og dit barn. Lad være med at lytte, hvis andre foreslår noget, som giver dig ondt i maven. Hvis det føles forkert, så er det forkert – Du kender dit barn bedst.

 

Parforholdet kan virkelig være på prøve. Det kan være en god ide at aftale at I ikke tager stilling til jeres forhold før alt er blevet bedre igen, for de fleste lader det gå ud over partneren når livet er svært, men lige nu er det jo ikke udtryk for hvem I er, men bare for at I er pressede i jeres lille familie.

 

Søvnmangel får alle til at blive irritable, ekstra følsomme, bekymrede og måske endda svimle eller syge, så det har du oven i alt det andet.

 

Kiropraktor og massage kan være ganske godt for disse børn og kan give lidt mere ro i kroppen. Kiropraktoren, fordi aktivitetsnivauet er så højt at der nemt bygges spændinger og skævheder op, som kan give smerter og dermed irritation og brok. Massage kan I sagtens give hjemme – helst hver eneste dag og gerne flere gange om dagen. Stryg hænderne ned langs arme, ben, ryg, bryst og siderne. Tag så hårdt fat at du er sikker på at det ikke kilder.

 

Søvnterror og uro om natten kan også forbedres ved at ’snakke’ om dagen inden der skal soves. Når din søn er så fremmelig, så er han formentlig klar til det mere dialogorienterede og det betyder at du godt kan begynde at sætte lidt ord på hans dag. Bare ganske få ord, som hjælper ham med at få sat sine følelser i perspektiv og dermed rumme dem bedre. F.eks: ”Vi var hos mormor i dag – Mormor (vis gerne et billede af mormor imens). Mormor lavede kage – ummm. Kage.” Gentag gerne de vigtigste ord flere gange. Selvom han ikke forstår alle ord endnu, så forstår han nogle og han forstår din mening.

 

Mht. amning, så er 6 måneders alderen en god alder at begynder at introducere nusseklud eller bamse. Forsøg at have en nusseklud med dig hver gang du ammer. Vis din dreng hvordan han kan lægge den op til sin kind når han slapper af. Med tiden (tager ofte et par måneder) lærer han at forbinde nussekluden med den hyggelige amning og det forbereder ham til at kunne give mere slip på dig, og finde tryghed på en anden måde = bedre nattesøvn. Nogle 6 måneders signalstærke begynder også så småt at acceptere sutten, men muligvis kun en ganske bestemt sut (ofte en der er beregnet til helt nyfødte eller som er ergonomisk formet). Sutten kræver også øvelse, så lad være med at give op med det samme. Bare tilbyd den med mellemrum inden du ammer, hvis du mener at han ikke bør være så sulten.  

 

De fleste signalstærke ammer voldsomt og hurtigt. Det hænger sammen med deres store følelser. Når de føler sig sultne, så føler de sig MEGET sultne og de evner ikke altid at skelne mellem sult og hvornår der er brug for beroligelse gennem amning. Tilmed kan de ikke lide at gå glip af noget og man kan og ikke se ordentligt når man ammer. Derfor kan det virke voldsomt og ustabilt og man bliver nemt slået ud af fatning som forælder. Det kan betale sig at tilbyde amning inden barnet når at blive rigtig sulten eller overstimuleret. Og hvis han er meget opkørt over besøg eller andet, så forsøg at berolige inden du lægger ham til. Nogle har succes med at gå ind i et mørklagt værelse for at amme – andre oplever at barnet bliver meget frustreret over dette. Rigtig mange begynder at amme, hvor barnet sidder på skødet i stedet for at ligge ned. Nogle oplever at amningen bliver nemmere, hvis de sidder på en yogabold og hopper lidt imens og nogle bruger tv’et til at aflede med, så barnet får noget at lave og derfor ikke brokker sig. Prøv dig frem – måske er der en af tingene der virker for jer.       

 

Barnevognskørsel er typisk også en udfordring med de signalstærke børn. Specielt i denne alder, for som sagt, så vil de ikke gå glip af noget. Der er rigtig mange som opgiver at lægge barnet ned og i stedet sætter en pude i ryggen og lader barnet falde i søvn halvt siddende. Det tager længere tid, men der bliver ingen voldsom gråd. Og det er kun en overgang.

 

Det er en ekstra hårdt tid du gennemgår netop nu, fordi du allerede har holdt ud så længe og din krop er nok ved at være helt udmattet. Nogle forældre til signalstærke børn kan opleve angst- eller depressionslignende symptomer på dette tidspunkt. Det er ikke udtryk for at man er ved at blive syg, men for at kroppen er rigtig, rigtig træt. Det kan betale sig at lave en fast aftale med sin partner om et par timer hver eneste dag (f.eks. når han kommer hjem fra arbejde), hvor han tager den lille og du lægger dig i sengen med et blad eller en film (eller søvn hvis du kan). Heldigvis er barnet i en alder nu hvor far kan begynde at komme på banen, og hvor den lille gerne må brokke sig lidt uden at han tager skade af det. Lige om lidt er din søn sikkert også klar til at blive passet lidt hos bedsteforældrene. Det er min oplevelse at det kommer pludseligt fra den ene dag til den anden, så glæd dig.

 

Hold ud lidt endnu. Der er stadig en masse udfordringer forude, men det bliver lige så stille bedre og bedre alligevel.  

 

Hilsener fra Anja

 

 

ADHD?
6 år

Hej Anja.

 

 

Hvad er de væsentlige forskelle på ADHD og signalstærk?

 

Jeg er mor til en dreng på næsten 7 år. Han er en klog og nysgerrig dreng. Der skal hele tiden ske noget omkring ham. Han er opfindsom og undersøgende. Kan næsten ikke lege alene.
Han viste som spæd og helt lille ingen tegn på at være signalstærk udover den fysiske uro/aktivitet.
Det seneste halvanden år er hans temperament blusset op og han tåler dårligt et nej. Bliver voldsomt vred.
Når han taler til en, kan han ikke vente på tur, men bliver ved indtil man vier ham sin opmærksomhed.
Han har fået lavet en sensorisk profil der kun "slog ud" på det følelsesmæssige område. Psyk kaldte ham en sensitiv dreng (ud fra vores beskrivelser, har ikke set ham).
Skolen har ikke nævnt at der skulle være problemer. Bh havde næsten kun positivt at sige.
Han har haft meget svært v situationsskift og har brug for forvarsling. Han er meget knyttet til mig og tager jeg ud og køber ind, eller på anden måde ikke har været hjemme, så reagerer han med vrede eller prøver mine grænser af når jeg kommer hjem.
Han har fået en hængekøje-stol på sit værelse som han er meget glad for. Han benytter den som gynge, lian eller blot som en hule, han kan sidde i når han er frustreret.
Nogle dage er han glad og mild. Disse dage er kroppen også rolig og de massevise af grimme ord, kommer heller ikke ud af hans mund da. Andre dage er en prøvelse både for ham og os.
Han er utrolig glad for dyr, men hans behov kommer før deres og han overskrider derfor deres grænser.
Hans søster er/var signalstærk og sensitiv. Dog på en anden måde.

Lyder han signalstærk i dine ører?

 

På det seneste synes han at sokkerne driller. De må ikke stramme og syningen generer.Vi er meget opmærksomme på hans sovetider. Ellers påvirker det ham dagen efter. Han sover fra 19-5.Jeg massagerer ham når han skal sove. Det elsker han.

Han kan ikke falde i søvn uden at vi sidder hos ham.

Han har brug for grænser og selvom han har disse, så prøver han konstant disse af.Han er god til at tælle og kan oftest bogstaverne.Som lille kunne han ikke fornemme mæthed og jeg måtte beslutte, hvornår han havde fået nok.Han har været næsten altspisende, men det seneste halvandet år er han blevet kræsen.

 

Kan man være signalstærk uden at det viser sig de første 4-5 leveår ( foruden den fysiske aktivitetsniveau)?

 

 

Mvh Sanne

 

 

 

SVAR

 

Hej Sanne

Det er et spørgsmål jeg ofte stilles.

Kort sagt er symptomerne meget ens og et stresset signalstærkt barn vil man stort set ikke kunne skelne fra et barn med adhd.

Derfor vil en adhd diagnose altid skulle gives med et bredt perspektiv på barnet således at man også kigger på de perioder hvor barnet ikke er presset eller stresset.

 

Signalstærke børn er født sensitive og temperamentsfulde. Der er arveligt og de er sådan fra fødslen af. Adhd-børn får en skade tidligt i livet eller i fostertilstanden og deres hjerne ændres derved og bliver mere sårbar overfor stimuli, stress og forstyrrelser.

 

Det signalstærke barn kan koncentrere sig, forstyrres måske nemt men vender tilbage til sine aktiviteter, og kan godt se hvornår der tales direkte til ham/hende og hvornår det f.eks. er hele klassen der tales til. Bevægelserne og handlinger giver mening for barnet selv og er ikke præget af stereotypi. Signalstærke børn er som regel godt med i skolen og formår at tolke og forstå egne handlinger.

Det omvendte gør sig gældende for adhd-barnet.

 

 

Din dreng lyder ikke udpræget signalstærk.

Min første tanke er at han er særligt sensitiv og at han følelsesmæssigt slås med nogle ting som han ikke så nemt kan rumme. Derfor reagerer han voldsomt.

Jeg tænker ikke umiddelbart adhd.

 

 

Sensitive børn kan blive så pressede at de reagerer som signalstærke uden at være det. Sensitive børn har derfor ofte nogle signalstærke træk eller reaktioner.

 

Det vil være en fordel hvis I prøver at kigge mere på hans hverdag. Hvordan har han det i skolen? Venner, lærere, tider, pauser, spiser han, leger han og hvad?

Hjemme? Hvordan taler I til ham? Hvordan er stemningen? Respekteres hans grænser og hvordan? Føler han sig mon alene? Er kravene for store?

 

 

Det er ikke sjældent at kravene er for store for børn i 5-7 årsalderen. Børnene har en større udviklingskrise der, og mange får ekstra brug for mor og far i den periode. Nogle går endda lidt tilbage og vil hjælpes i tøjet eller sidde på skødet igen. Mange forældre bliver nervøse for om de forkæler barnet, hvis de efterlever hans ønske, men i virkeligheden er disse tilbagefald helt naturlige og udtryk for at barnet bruger rigtig megen energi på noget andet, og simpelthen ikke har overskud til at gøre selv de simpleste ting hjemme. Energien bruges ofte på store tanker om livet, venskaber, døden og om at være ’god nok’ i skolen. Hvis børnene føler sig lidt alene med disse store tanker og følelser, så kan de blive meget tryghedssøgende i en periode. Det bedste man kan gøre er at efterleve det, så barnet lades op til at arbejde med de store ting. Når der begynder at komme ro på igen kan man vende tilbage til flere krav igen.

 

 

For sensitive børn og især de som er meget opmærksomme på det følelsesmæssige, er denne udviklingskrise ekstra hård.

 

 

Jeg synes det lyder som om I gør alt det rigtige, med massage, sidde ved ham når han skal sove osv. Det eneste der ikke fremgår så tydeligt i din mail er jeres måde at rumme ham på når han bliver vred eller ’prøver grænser af’ og med den alder han har er dette faktisk det allervigtigste, for han vil være hyper-opmærksom på jeres ordbrug og måde at reagere på hans følelser på. Han vil hele tiden med sin adfærd spørge jer: ”Kan I holde af mig selvom jeg ikke altid er god nok?”.

 

 

Grænseprøvning handler meget ofte om dette spørgsmål og hvis forældre bliver vrede eller afvisende, så understreges børnenes oplevelse af at de kun kan elskes hvis de er gode nok. Børn kan endnu ikke skelne mellem ’god nok’ i forskellige situationer. De skærere alt over én kam.

 

 

Derfor vær ekstra opmærksom på jeres ord og reaktioner. Prøv eventuelt at aftale at I voksne vil lytte lidt til hinandens ordbrug. Nogle gange kan man blive overrasket over hvad andre ser udefra. Snak bagefter om hvad jeres dreng mon tænkte da han hørte ordene og om de kan siges på en anden måde. Bare husk at det ikke skal være ment som kritik af hinanden, men som muligheder for at ændre noget til glæde for alle.

 

 

Skolelærere og pædagoger i sfo er heller ikke altid opmærksom på deres sprog og hvor kraftigt det kan virke. I kan forsøge at snakke med jeres dreng om sproget i skolen. Hjælp ham med at sætte ord på ved at spørge meget konkret og komme med forslag: ”Snakker de voksne i skolen på en pæn måde eller er de lidt sure nogle gange?”. Samme type spørgsmål kan stilles mht. venskaber og frikvarterer mv.

 

 

Mvh Anja

 

 

Mad, 'gode råd' og Bliver nummer tre også signalstærk?
3 år og en lille på 3 mdr

Hej Anja

 

Jeg ville bare sige, at efter jeg for nogle dage siden blev gjort opmærksom på, at der var noget, som hed signalstærke børn, var jeg sikker på, jeg bare havde været rigtig uheldig med at få to kolikbørn. Min ældste dreng på 3 og min lille ny på 3 1/2 mdr, har været fuldstændig ens mht ikke at være som de andre børn.

 

Den store havde en madkrise som 3 mdr gammel, hvor han kun spiste 60 ml om dagen, vi var indlagt, han skreg og skreg, og ingen vidste, hvad der var med ham. Siden har jeg lært at tackle hans store følelsesmæssige rutscheture, så han føler sig hørt, anerkendt og forstået.

 

Min lille nye dreng på nu 14 uger har så vist sig at være ligesom sin storebror. Han er ammebarn, og er begyndt at spise meget utilregneligt; det kan ikke komme hurtigt nok, han nægter at tage brystet, hvis han ikke har sovet først, eller hvis der er nogen, som snakker. Om der så går 6 timer, nægter han.

 

Jeg har læst de oplistede symptomer, og det passer fuldstændig på min dreng. Og mange af de symptomer/tegn for større børn, er min store dreng beskrevet fuldstændig.

 

Det er lige nu benhårdt at være mor til en dreng, som altid er ked eller skal bæres på, samt en 3 årig, som kræver ens opmærksomhed, imens man går frem og tilbage og vugger den lille. Men efter jeg har læst om signalstærke børn, har jeg fundet ro og accepteret, at sådan er han bare, og vi kan bare ikke komme ned i byen, eller i Mødregruppe, fordi det kunne være hyggeligt .. Og jeg er lettet over, at han ikke har ondt. Vi har forsøgt kiropraktor x 4 samt zoneterapi uden held.

 

Det, jeg egentlig frygter er, om et evt 3. Barn også vil være signalstærk? Det ville nemlig nok afholde mig fra at få et tredje barn om noget tid .. Ellers ville der i hvert fald gå mange år .. Det var hårdt med den store dreng, og det er endnu hårdere med den lille, så jeg frygter, at en 3'er ville være endnu værre .. Hvis det er muligt ☺ For jeg har ikke ku finde en årsag til, at børn bliver signalstærke?

 

Nu, hvor jeg ved, at det er derfor, mine drenge har været anderledes som babyer, og det ikke er (som familien sagde) fordi, jeg havde vænnet dem til at blive vugget i søvn, at jeg kom flyvende, når de gav den mindste lyd eller var for blød og eftergivende i min opdragelse af min store, dejlige dreng, er der faldet en kæmpe sten fra mit hjerte❤ og jeg er endnu engang glad for, at jeg ikke lyttede til dem, som sagde, at jeg bare skulle lade dem ligge og skrige lidt, at de måtte lære, at jeg ikke bare kunne bære dem hele tiden!

For det har de haft brug for (den lille har selvfølgelig stadig), og det er derfor, den store idag får så meget ros i børnehaven mht sociale relationer, empati, sprog og på alle måder er en dreng i trivsel på trods af 5 store forandringer på 6 mdr!!

Og det er derfor, min lille dreng også kommer til at blive en fantastisk knægt - fordi jeg forstår dem og bevarer roen, og ved præcis hvornår det er tid til bare at sidde og kramme den store ind til mig, imens jeg rokker stille og roligt, som om han igen var en lille baby.

 

Og jeg tror på, min lille dreng kan mærke, at jeg har fået ro på og ikke stresser over, at han måske har ondt eller andet - men bare holder ham ind til mig, og rokker lidt frem og tilbage, imens han ser ud på verden ☺

 

Jeg har dog et tip, som har hjulpet mig med begge mine drenge (som små☺):

Når jeg vidste/ved, at de græder pga overstimulering eller træthed, og har ren ble og ikke er rigtig sultne, lægger jeg en stofble over ansigtet og vugger den lille i armene i den samme takt .. Så falder roen over babyen, da stofbleen både skaber tryghed men også skærmer dem mod flere indtryk.

 

Mvh S.

(Undskyld det blev langt)

 

 

SVAR:

 

Hej S

 

Tak for dit brev.

 

Dejligt at du har fundet frem til de signalstærke og har fået lidt mere ro omkring det. Jeg har hørt fra mange andre forældre der ligesom du har accepteret situationen på en ny måde efter at have hørt at de 'bare' har sunde og raske børn, der mærker lidt mere og vil lidt mere end de fleste :)

 

Det er en kæmpe mundfuld at have signalstærke børn, og du har tilmed to af slagsen. Kan godt forstå at du føler dig spændt hårdt for. Madkrisen omkring 3-4 måneders alderen er så typisk for disse børn, for pludselig har de slet ikke tid til at spise eller er for overstimulerede til at kunne rumme det. Det er næsten umuligt ikke at overstimulere dem, for de suger verden til sig i kæmpe mundfulde og bliver frustrerede når de ikke får lov. En del signalstærke taber sig lidt i denne periode, men heldigvis tager de hurtigt det hele på igen, når de begynder at kunne rumme mere. Man skal virkelig have is i maven og prøve at lade være med at bekymre sig for meget, for bekymringen smitter straks af på de følsomme børn. Men jeg ved godt at det er meget lettere sagt end gjort.

 

Det er rigtig dejligt at høre at du har lukket ørerne for alle de 'gode råd' om at lade børnene græde lidt og så videre. Mange forældre til signalstærke synes at det hele bliver ekstra svært fordi andre direkte eller indirekte fortæller at de selv er skyld i børnenes krævende adfærd. Det er så trist at høre at der findes mennesker som synes at det er i orden at lade små babyer græde sig selv i søvn eller blive mere hærdede. Ofte er det dog mere udtryk for desperation fordi venner og familie egentlig gerne vil give råd, men ikke ved hvad de skal foreslå. Andre gange er det fordi de selv havde et forholdsvist nemt barn og de simpelthen ikke aner hvad det vil sige at have et barn med enorm viljestyrke og kæmpe følelser.

 

Børn udvikler sig ved at tage verden ind i små doser og aldrig ved at blive presset derud hvor de ikke kan følge med. Hjernen lukker ned for læring når det hele bliver for voldsomt. Små børn er født med en fremragende evne til at fortælle hvornår det bliver for meget og heldigvis er mødre (og fædre som er meget sammen med deres børn) rigtig gode til at mærke når deres børn kalder på hjælp. Familie og fagpersoner skal respektere denne evne hos både mor og barn, for den er grobund for stærk tilknytning og dermed sund hjerneudvikling - Præcis som du skriver det er sket med din egen søn.    

 

Du spørger om et tredje barn også kunne blive signalstærk. Sensitivitet er arvelig, så svaret er ja - der er pæn stor sandsynlighed for at det næste barn også bliver sensitivt. Jeg oplever dog sjældent familier, hvor alle børnene er signalstærke. Oftest er alle børnene sensitive, men de fleste er 'typisk' sensitive og reagerer derfor ikke på den signalstærke måde. Men det kan jo stadig give en del udfordringer og jeg vil helt sikkert anbefale at der er kommet lidt ro og overskud i hjemmet igen, inden næste barn. Det kan lade sig gøre at have tre sensitive børn, selvom tiden bliver hård, hård og atter hård, men sikke fantastiske børn der kommer ud af det senere. Hjemmet bliver aldrig kedeligt eller stillestående. Der vil være masser af diskussion, uenigheder, søskendekonflikter og tudeture, men der skabes samtidig en familie, der er super gode til at debattere, til at rumme forskelligheder, til at slås for det man tror på, og med stærke holdninger til verden og dybe følelser for hinanden.

 

Tak for dit gode råd - Det vil jeg give videre.

 

 

Hilsener fra Anja

© 2013 FORKANTER                  Adresse: Skimminge 12, 4930 Maribo                   Tlf: 22400262                  CVR: 34439699                  Kontonummer: 1551 4875230557