Aktiv Lytning

 

Hvad betyder det at være aktivt lyttende?

 

Forældre med ønske om at have en lyttende og anerkendende tilgang til opdragelse og samvær med deres børn tror på følgende principper:

 

  • Tryg base er forudsætning for sund hjerneudvikling og fremtidig selvstændighed

  • Nærhed og prioritering af barnet frem for venner og arbejde. Barnets behov kommer så vidt muligt først - Særligt når det er et helt lille barn under to år.

  • Behovsopfyldelse skaber tryghed hos de mindste. Barnet ammes og bæres derfor, så meget som barnet selv giver udtryk for at det har brug for.

  • Børn har en medfødt evne til at mærke sig selv og deres behov. Vi kan ødelægge denne ved at nægte at reagere og lytte, når barnet viser at det har brug for noget.

  • Børn har en medfødt evne til at kæmpe for at få sine behov opfyldt. De kan græde og senere hen vise med krop eller sprog hvad de har brug for. Vi kan ødelægge denne evne ved at være afvisende, dominerende, styrende, eller ved at kræve noget af barnet som det ikke magter. Et stærkt barn vil kæmpe længe og blive mere og mere tydelig. Måske på en negativ måde, men alle børn kan miste håbet til sidst.

  • Børn har en medfødt evne til at regulere deres behov for mad og herunder tryghed i forbindelse med maden. Lyttende forældre lader børnene selv sige til og fra. Vi kan ødelægge barnets naturlige anlæg for at mærke behovet ved at sætte grænser for amningen. Ved at nægte barnet at søge tryghed gennem amning, ved at presse barnet til at spise for tidligt, eller på et tidspunkt hvor barnet ikke ønsker det; eller ved at være meget bekymrede og fokuserede på barnets mad og dermed vise barnet at vi ikke har tillid til dets evner og egne kropsfornemmelser.

  • At værdier og regler fremkommer gennem tilpasning og samspil – ikke ved at de voksne bestemmer uden hensyntagen til barnets alder, kompetencer, personlighed og følelser.

  • At de voksne har ansvaret for at være gode rollemodeller, der viser respekt, hensyntagen, giver kram, viser hvordan man håndterer vanskelige situationer på en god måde, hvordan man reagerer når man er uvenner, og allervigtigst: De voksne har ansvaret for at relationen er god. Hvis er er problemer er det aldrig barnet, der har til opgave at ændre det, men de voksne.

  • De aktivt lyttende voksne opfatter sig som guides eller rollemodeller – ikke som magtpersoner eller overlegne voksne som børnene SKAL følge.

  • Aktivt lyttende forældre lader deres børn prøve sig selv af, og forstår at nogle erfaringer må man gøre selv. De begrænser således ikke deres børn, men støtter barnet i gode måder at udforske verden og sig selv på.

  • Aktivt lyttende forældre viser tillid til deres børn. De tror på det børnene siger og tager udgangspunkt i det. Uanset om barnet fortæller en meget overdreven historie eller ej, så forstår den lyttende forældre at barnets følelser skal tages alvorligt, hvad enten det er begejstring, vrede eller sorg der fortælles om.

  • Man bør respektere et barns ’nej’.

  • Barnet viser selv hvornår det er klar til at komme i egen seng, lære at cykle, begynde at læse, blive renlig, eller om hun/han er klar til ammestop. Man bør være opmærksom på disse signaler og gribe dem, når de viser sig og dernæst støtte barnet i processen, som kan være udfordrende for barnet selv.

  • Aktivt lyttende forældre ved at alle ændringer er både spændende og skræmmende på samme tid – også for børn.

  • Børn kan ikke være manipulerende. Børn har ikke mentale evner til at udtænke den slags planer, og de har ingen hemmelige ønsker om at bestemme over andre. Børn har bare lyst til samarbejde og fællesskab. Ingen børn prøver at gøre deres forældre kede af det med vilje, eller at få noget ud af dem. Børn er bare behovstyrede og udtrykker deres behov. Jo mere trygge og selvsikre, des tydeligere. Hvis usikre og utrygge, så ofte utydeligt og dermed kan de forekomme styrende og manipulerende, men er som sagt ikke i stand til en sådan tankevirksomhed.  

  • Børn kan ikke blive forkælede.  Alle børn er født med en trang til at udvikle sig hen mod selvstændighed og til at udtrykke deres behov. Et barn der får lov til at sove i mors og fars seng mens det er bange for monstre føler sig forstået og støttet. Når barnet er klar igen, så mærker den lyttende forælder det og støtter barnet i at komme tilbage i egen seng igen. Børn har et meget stærkt ønske om at gøre de voksne tilfredse, og vil derfor forsøge at leve op til de voksnes ønsker om f.eks. egen seng, men samtidig ønsker barnet ikke at ignorere sine egen behov. Den lyttende forælder/fagperson forstår at barnet både ønsker selvstændighed/at blive ’større’ og at leve op til de voksnes ønsker, men at det samtidig kan være skræmmende og utrygt og betyde tilbagefald i perioder. Derfor siger den lyttende forælder aldrig at barnets tanker er noget ’pjat’.

  • Ros og vejledning er bedre end kritik og udskæld

  • Alle børn har særlige styrkesider, som der kan fokuseres på, frem for de sider som barnet har sværere ved. Ved at skabe selvværd og overskud styrkes modet til at imødegå vanskelighederne. 

  • Barnets grænser bør respekteres. Herunder barnets ret til at bestemme over egen krop. Kun gennem vores respekt for dem, kan børnene lære at respektere andres grænser. Derfor tvinger vi ikke børnene til noget uden en meget god grund 

  • Aktivt lyttende forældre bruger ikke en autoritativ opdragelse, hvor et ’nej’ bare er noget barnet har at rette sig efter. Aktivt lyttende forældre tror nemlig på alles ret til at have følelser og udtrykke dem på hver deres særegne måde, så længe det ikke går ud over andre.

         

Uddybende:

Tryg base er ifølge adskillige psykologer og terapeuter en forudsætning for sundt selvværd og dermed en harmonisk udvikling. Tryg base betyder at barnet ikke udsættes for noget som det ikke er parat til. Det betyder at forældre og andre voksne er tydelige og forståelige. Det vil sige at de voksne prøver at forstå barnets følelser og verdensbillede, og ikke kræver noget af barnet som det ikke kan håndtere på det enkelte udviklingstrin. Det betyder især at det er de samme voksne der er omkring barnet, så barnet ikke skal lære nye tankegange og rammer at kende hele tiden.

Det er forskelligt fra barn til barn hvad tryg base er. Nogle kræver meget tydelige og stabile voksne omkring sig. Andre er mere robuste fra fødslen af. Men sikkert er det, at barnet selv viser hvad dets behov er. Udfordringen er at lære barnets sprog.

Fagpersoner og forældre er derfor nødt til at se på det enkelte barns signaler, for at kunne vurdere barnets tryg base behov.

 

Alle børn ønsker at samarbejde. Børn er født med evnen til at samarbejde allerede fra dag et. Det er børnenes eneste mulighed for at blive fungerende i et socialt liv. Vi lærer af hinanden. Nogle børn har sværere ved at efterligne de voksne, hvis de ikke fysisk eller intellektuelt kan reagere hensigtsmæssigt i forhold til de rammer de bydes. Lyttende forældre forsøger at forstå hvorfor barnet har svært ved at samarbejde, og prøver at støtte disse børn til bedre måder at samarbejde på, i stedet for at opfatte dem som generende eller provokerende eller endnu værre; Som styrende, forkerte og umulige.

 

Nærværende samvær med sit barn hver dag er en forudsætning for at barnet føler sig elsket og værdifuldt. Det er ikke nærvær at sidde med en mobiltelefon, mens man ser tv med sit barn, men det kan godt være nærvær at sidde med barnet på skødet og snakke om det der sker i tegnefilmen. Man behøver ikke at være nærværende hele tiden, men børn har ofte brug for kortere nærvær flere gange hver dag.  

 

Børn kan ikke være udspekulerede eller manipulerende, men de kan føle sig tvunget til at samarbejde negativt, hvis de føler sig misforståede, eller hvis deres basale behov overhøres.

Et barn under 1½ år har ikke udviklet evnen til selvstændig tankegang og kan på ingen måde tænke i at gøre noget til egen fordel. Et så lille barn gemmer f.eks. kun hovedet i gemmelegen og kan endnu ikke engang regne ud at mor/far kan se hele kroppen. Det siger sig selv at et barn på dette udviklingsstadie ikke kan være udspekuleret. Barnet under 1½ har ikke fundet ud af at det kan have en anden mening end mor, men det har medfødte evner til at græde eller på anden måde vise at det har brug for noget, og modtager det ikke hvad det føler behov for, så sætter angsten ind med endnu mere gråd til følge; eller på sigt lærer barnet en række overlevelsesstrategier, når det opdager at det ikke kan få sine behov opfyldt med naturlige signaler. En overlevelsesstrategi kan være når barnet pludselig opgiver at græde i bestemte situationer, fordi barnet oplever at ingen reagerer. En anden overlevelsesstrategi kan være at blive voldsom og urolig.

 

Små børn har brug for at være tæt på deres forældre. Nogle mere end andre. Børn som græder alene i sengen om natten føler sig forladt. Børn som ikke tages op når de søger trøst føler sig misforståede og alene. Angsten som målbart fremkommer ved sådanne forladthedsoplevelser er ødelæggende for barnets hjerneudvikling og dermed skadelig. Skadelig fordi angst- og stresshormoner ødelægger områder i hjernen som har med indlæring og empati at gøre.  

Et større barn som ikke har oplevet lyttende og tryg tidlig barndom kan have problemer med forladthed og det at mærke sig selv (sætte grænser, udtrykke behov). De skal ofte lære det på ny og beder indirekte om det ved at være pjevsede, klæbende og meget kontaktkrævende. Barnets hjerne kan dog bygge nye forbindelser delvist op igen, hvis forældrene kan give barnet oplevelsen af tryghed og nærvær, men det tager tid og kan være en udfordring med et stort barn.

 

Børn er forskellige og skal mødes forskelligt. De udvikler sig også forskelligt. Derfor er alle udviklingstrin overordnede beskrivelser der skal tilpasses netop dit barn. Lyttende forældre lytter først og fremmest til barnet – dernæst til bøger, bedsteforældre og fagpersoner.

 

Man har ikke mere ret til at bestemme rigtigt og forkert, bare fordi man er voksen og derfor er fysisk eller intellektuelt overlegen. Alles følelser er relevante uanset årsag. Vi ser bare tingene i et andet perspektiv som voksne, men det gør ikke børnenes følelser mindre relevante.

Små børn skal fyldes op med tryghed, lydhørhed og kærlighed, så de vigtige forbindelser i hjernen udvikles fremfor at de udslettes. De vigtige forbindelser handler om evne til empati, evne til at mærke sig selv og andre, evnen til at føle sult/mæthed, håndtere overlevelsesangsten som alle babyer fødes med, og ikke mindste evnen til at give udtryk for sine behov så de kan opfyldes.

Overstående nerveforbindelser udvikles gennem tæt forældrekontakt, forældrenes evne til at reagere på barnets gråd (og senere små signaler inden gråden), forældrenes evne til at dæmpe barnets angst for sultedød og forladthed.

 

Lyttende forældre ved at små børn er født med en stærk overlevelsesangst, som sikrer at de skriger på mor hvis der er fare på færde. I urtiden var dette en fremragende sikring af barnets overlevelse, og hver enkelt mor var programmeret til at høre sit eget barns gråd som hjerteskærende og ubærlig. Derfor fik barnet sine basale behov opfyldt og overlevede uden at blive ædt af en sabeltiger (barnets skreg så snart det blev lagt væk fra mor). Lyttende forældre er bevidst eller ubevidst klar over at barnet oplever angst, når det føler sig forladt eller sulten og de efterlever derfor barnets mindste behov i de første mange måneder af barnets liv.  Denne hurtige reaktion på det lille barns signaler giver barnet ro og dæmper angstsignalerne, så barnet senere hen bliver bedre til at vente på at få sine behov opfyldt.

 

Forældre bør hjælpe børnene med at give plads til alle i hjemmet, men ikke ved skæld ud eller irettesættelser. I stedet ved at bruge vores evne til at tænke i muligheder, så alle kan være der. Det kan være puderum i stuens hjørne. En stol der gerne må klatres på. Vaser der midlertidigt fjernes hvis barnet ikke magter at sidde stille. Børn der forlader aftensmadsbordet før de andre eller viljestærke børn der selv lærer af egne erfaringer, når de vil have balletsko på i stedet for gummistøvler.

 

Lyttende forældre ved at vi tænker og føler forskelligt, og de respekterer det selvom de måske ikke altid forstår hvorfor barnet reagerer som det gør. Derfor siger den lyttende forælder måske nej til at købe en kage (hvis der ikke er råd eller det er for usundt), men de anerkender at barnet bliver vred over det. Lyttende forældre ved nemlig godt at et barn ikke har de mentale evner til at forstå hvad overvægt, hjerte-karsygdomme eller penge betyder. Barnet ved bare at kage smager godt og så er det da øv at man ikke får noget.

 

Lyttende forældre lytter også til sig selv. De må nogle gange vurdere at de har brug for en pause for at kunne være en god nok forælder igen. At barnet må begynde i vuggestue selvom det føles som om det er for tidligt. At et lillesøster må græde lidt, fordi storebror også skal have noget mor-tid.

En lyttende forælder står i dilemmaer omkring en masse ting i dagligdagen, og en lyttende forælder tilgiver sig selv når tingene er gået skævt. En lyttende forælder ved nemlig at det er umuligt at være perfekt og at intet barn kan leve op til en perfekt forælder, så det er ok at være uperfekt til tider – Det er faktisk en del af at være perfekt ;)

 

Lyttende forældre lytter til hinanden. De prøver ikke at fortælle andre forældre hvad der er rigtigt og forkert. De prøver i stedet at støtte eller trøste, når tingene er hårde. Man kan godt fortælle om egne oplevelser eller erfaringer, men at antage at græd-dig-selv-i-søvn virker for alle fordi det virkede for dig er ikke lyttende. Det er til gengæld lyttende når man forsøger at se bag om både forældres og barns forestillinger når der tales. Lyttende forældre ville således aldrig sætte forældrene over barnet, men sidestille dem og spørge ind til begges følelser eller antagede følelser (hvis det er et meget lille barn). 

© 2013 FORKANTER                  Adresse: Skimminge 12, 4930 Maribo                   Tlf: 22400262                  CVR: 34439699                  Kontonummer: 1551 4875230557